Cookies med chili og cookies med lakrids

Opskriften på disse cookies kommer oprindeligt fra Alette Berthelsens “Kager der smager”. Jeg justerede lidt på den og lavede to forskellige slags – nogle med chilismag og nogle med lakrids. Til dem med chili brugte jeg chilichokolade og de fik en fin smag med et spark fra chilien. Lakridsvarianten fik sin skønne smag fra chokolade med lakrids og lakridspulveret og de blev endnu bedre end dem med chili. Jeg fik givet dem lidt for længe i ovnen, så de blev rigeligt sprøde men stadig gode. De skal tages ud, mens de stadig er bløde, så de kan bibeholde en sejhed i midten, og de skal derfor ikke have længere end 10 minutter.

Cookies5

75 g smør

2 1/4 dl brun farin

1/4 dl hjemmelavet vaniljesukker

1 æg

3 1/4 dl havregryn

1½ dl hvedemel

1 knivspids salt

½ tsk bagepulver

50 g chilichokolade

50 g chokolade med lakrids

1 tsk lakridspulver

Smelt smørret og rør det med farin og vaniljesukker til det bliver cremet. Bland æggene sammen med havregrynene og rør det sammen med æg og sukker. Bland mel, salt og bagepulver og rør det i dejen. Del dejen i to og hak chokoladerne hver for sig. Bland chilichokoladen i den ene portion dej og lakridschokoladen samt lakridspulver i den anden. Form dejene til 12 kugler af hver dej, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og tryk dem flade. Kagerne bages ved 180 grader i 8-10 minutter og køler derefter af på en rist. Opbevares i en kagedåse!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: