Et fint og aromatisk brød med et dejligt bid fra de tilsatte hasselnødder og en frisk smag fra citronen. Dette gør dog også brødet mere velegnet som madbrød end som morgenbrød, men hvis man udelader citronen, vil brødet også passe fint på morgenbordet. Opskriften er fundet på Änglamarks grovvalsede havregrynsposer.
25 g gær
4 dl lunkent vand
skallen af ½ citron
150 g havregryn
1½ spsk honning
1 tsk salt
40 g hasselnødder
50 g sesamfrø
ca 300 g hvedemel
Gæren røres ud i vandet. Citronskal og havregryn tilsættes og blandingen trækker 5-10 minutter. Hasselnødderne hakkes groft og tilsættes sammen med honning, salt og sesamfrø. Hvedemelet tilsættes lidt og lidt, mens dejen æltes på et røremaskine. Dejen hæver lunt i 1 time, formes til et brød på en bageplade beklædt med bagepapir og efterhæver 30-45 minutter. Brødet bages ved 200 grader i 45-50 på næstnederste ovnribbe.