Spinatlasagne med chiliplader

En enkel lasagne med bechamelsauce, sauteret spinat og chili pasta plader fra Pastariget Frennegaard i Svaneke. De fine pastaplader skulle have lov at smage igennem, så fyldet blev meget enkelt. Jeg har ofte lavet spinatlasagne med almindelige fuldkornslasagneplader og fyldt både lidt løg og chili i spinaten. Laksen, som blev spist til lasagnen, kunne også være kommet i lasagnen.

Spinatlasagne med chiliplader

1 Lasagne:

33 g smør

33 g hvedemel

6 dl mælk

Muskatnød

½ lille tsk salt

Peber

50 g pecorino

1 pose spinat

150-200 g lasagneplader med chili

125 g frisk mozzarella

Smørret smeltes i en gryde og når smørret er smeltet, tilsættes melet, som røres sammen med smørret. Smør og mel varmes igennem og så tilsættes mælken lidt efter lidt, mens saucen røres jævn og koges igennem til den tykner. Pecorinoen rives og saucen smages til med osten, salt, peber og revet muskatnød.  Spinaten tøes op på en pande og krydres med salt, peber og revet muskatnød. Halvdelen af spinaten fordeles i et ovnfast fad og ⅓ af bechamelsaucen kommes ovenpå. Laget dækkes af lasagneplader og endnu et lag med spinat og bechamel kommes på. Der dækkes med endnu et lag plader og den sidste portion saucen jævnes ud oven på pladerne. Mozzarellaen smuldres henover og lasagnen bages i en 200 grader varm ovn i 30 minutter.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: